Netværkene mellem influencere virker egentlig meget forskelligt, fordi de simpelthen bare er forskellige. Ligesom at en influencer kan være forskellige og arbejder forskelligt alt efter hvilket socialt medie, de er tilknyttede, så skal netværkene, de arbejder indenfor, også være det. F.eks. har influencere med blog ét netværk, det kunne være BloggersDelight. Youtubere har et andet, typisk er det Splay, og influencere på Instagram har flere muligheder for at være med i et netværk. Typisk arbejder de her netværk indenfor et bureau eller en bestemt platform.
Bureauet
De samler influencerne, men ikke helt på samme måde som man gør på platform. Nogle gange har de endda influencere, der arbejder med forskellige sociale medier, og derfor kan de så hjælpe jer med en kampagne, der kan rulles ud over flere sociale medier på én gang. Hvis det er et af de større bureauer, kan det også være, at de tilbyder at lave kampagnen for jer, så I kun behøver at tænke på den større strategi.
Så hvis I gerne vil lave en større kampagne, hvor jeres produkt skal spredes ud over flere forskellige sociale medier, så er det her den rette løsning for jer.
Platformen
I et netværk i form af en platform bliver influencerne samlet sammen i en database, hvor du som brand så kan få hjælp til at finde de rigtige influencere til kampagnen. Som influencer kan du lave en profil på platformen med dit navn, alder, billede og hvilke sociale medier du er god på og så videre. Nogle gange bruger bureauerne også disse databaser for at få et bedre overblik over, hvilke influencere de har, og hvad der passer til hvad. Men du kan også finde de her netværk som noget separat.
Denne løsning er til jer, der har lyst til at lave jeres influncer-kampagne helt selv og har modet til at forsøge sig med influencere helt selv.
Hvad skal vi kigge efter?
Hvis I som brand eller virksomhed skal finde det helt rigtige netværk for influencere, skal I selvfølgelig lige gøre det klart for jer selv, hvad I gerne vil have, og måske også hvad I har råd til. Hvis I gerne vil lave en stor kampagne på flere af de sociale medier, så skal I nok kigge efter et bureau, hvor I så kan samle det hele ét sted. Hvis I f.eks. kun vil lave en kampagne på Instagram, skal I måske bare finde et bureau eller en platform, som kan hjælpe jer med mikro-influencere.
Også skal I selvfølgelig lige huske budgettet. Har I råd til at lave den helt store kampagne med både youtubere, bloggere og makro-influencere? Og har I råd til at få et bureau til at lave det? Eller er det måske bare nødvendigt med en enkelt platform?
Bureauerne og influencer-netværkene er forskellige fra land til land, så det er ikke nødvendigvis de samme, I skal bruge i Danmark, som hvis I vil markedsføre i hele Europa. Så hav lige det for øje, så både kommunikationen og kampangen bliver god.
Hvis I tænker på at lave en kampagne med mikro-influencere på Instagram, så er det værd at tjekke ud, hvad vi laver, og hvad MINFLU kan gøre for jer.
Kilde: Mediakix