Betingelser.

Disse betingelser finder anvendelse ved indgåelse af samarbejde mellem MINFLU og Virksomhed.

Minflu.com ejes af:

Kim S. Kristensen

8800 Viborg 

Tlf.: 52111677

hello@minflu.com

betingelser

Gældende fra d. 1. januar 2023.

MINFLU stiller en platform til rådighed, som giver virksomheder adgang til at oprette kampagner og søge influencers, til samarbejde og markedsføring.

1 Generelt

1.1 Disse vilkår og betingelser for brug (herefter ”Betingelser for Brug”) gælder for aftaler mellem MINFLU og en CVR registreret virksomhed
(herefter ”Virksomheden”)

1.2 Disse betingelser udgør vilkårene for den aftale der er gældende mellem Virksomheden og MINFLU (herefter ”Aftalen”). For
at få adgang til platformen skal Virksomheden læse og acceptere Aftalen.

1.3 Når aftalen er oprettet, vil MINFLU fremsende en bekræftelse herpå til den e-mailadresse, som Virksomheden har oplyst i
forbindelse med Virksomheden registrering af en brugerkonto i overensstemmelse med punkt 4 nedenfor.

2 Ydelsernes omfang

2.1 Virksomheden får fri adgang til platformen. MINFLU har 2 typer kampagner:

  • Selv service.
  • MINFLU service.

2.2 Ved valg af Selv service, skal Virksomheden selv oprette kampagner og finde de influenter der skal samarbejdes med. Virksomheden har hele styringen af sine kampagner.

2.3 Ved valg af MINFLU service, er det MINFLU der finder de influenter der skal samarbejdes med, styrer kampagner og følger kampagner til ende.

2.4 En kampagne kører i 30 dage, og skal genopslås hvis yderligere 30 dage ønskes.

Ved selv service er der mulighed for at vælge ubegrænset antal influencere.

3 Adgang til tjenesterne

3.1 Virksomheden skal for at få adgang til platformen,
registrere en brugerkonto på minflu.com.

4 Registrering

4.1 Virksomheden er ansvarlig for at sikre, at de angive oplysninger er
korrekte på oprettelsestidspunktet og løbende holdes korrekt opdateret.

4.2 Ved oprettelse skal Virksomheden angive Instagram profilnavn, virksomhedsnavn, for- og efternavn samt mailadresse.

Virksomheden er ansvarlig for al brug af sin brugerkonto.

4.3 Hvis Virksomheden får mistanke om ulovlig brug af brugerkontoen, skal Virksomheden omgående underrette MINFLU.

5 Betaling

5.1 Det er gratis at bruge platformen til selv service kampagner.

6 Tilpasning og ændringer

6.1 MINFLU forbeholder sig retten til at ændre gebyret og andre betingelser for brug af platformen. Ændringen skal meddeles til Virksomheden
pr. e-mail senest tredive (30) dage inden ændringen træder i kraft. I tilfælde af sådanne ændringer er Virksomheden berettiget til at opsige
aftalen med virkning fra den dag, hvor ændringen træder i kraft. Hvis Virksomheden ikke opsiger aftalen, før ændringen træder i kraft,
skal det betragtes som accept af ændringen. Ændringer, der er til åbenbar fordel for Virksomheden, gælder med det samme uden særlig
opsigelsesret for Virksomheden.

7 Fortrydelsesret

7.1 Virksomheden har en fortrydelsesret hvis ikke den første kampagne er startet. Fristen regnes fra
tidspunktet for Virksomhedens modtagelse af aftalebekræftelsen jf. pkt. 1.3 ovenfor.

Ønsker Virksomheden at fortryde aftalen gøres det enten ved at sende en e-mail til hello@minflu.com
om at Virksomheden fortryder sin aftale om kampagne, med angivelse af e-mailadresse anvendt for profil.

Virksomheden accepterer at aftalen kun kan fortrydes, hvis den ikke er taget i brug. Fra det tidspunkt det første gang anvendes i
forbindelse med oprettelse af en kampagne, så accepterer Virksomheden, at servicen er leveret og fortrydelsesretten bortfalder.

8. Kampagnen i praksis

8.1 Influencers

Virksomheden kan lave et samarbejde med alle de influenter der ønskes, ud fra det antal der vælges.

MINFLU har influenter til rådighed i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland m.m.

Alle influenter er +18 år og har hver mindst 1.500 følgere på deres Instagram profil.

8.2 Kampagnen

En kampagne starter ved at Virksomheden opretter en kampagne fra Dashboard, med udfyldelse af de nødvendige informationer.

Det er et krav at der ved oprettelse af kampagne, indtastes et kampagne hashtag, som kan bruges til at spore og analysere opslag. Hashtagget er typisk Virksomhedens navn, efterfulgt af dk22 (f.eks. #minfludk22).

Første kampagne er aktiv i 35 dage, således der er tid til at sende produkter til influencerne og få aftaler på plads.

Ved Selv service opretter virksomheden kampagner, og vælger selv at søge profiler og vælge/invitere dem til kampagnen.

Profilerne kan også ansøge om at komme med på kampagnen, og Virksomheden kan vælge eller fravælge de profiler der har ansøgt.

Ved MINFLU service opretter MINFLU kampagner, og tager hele opgven med at finde de relevante influenter til kampagnen.

Kampagnen er aktiv i 30 dage, hvis ikke andet er aftalt mellem kunden og MINFLU.

Antal post og stories kan variere afhængig af kampagnens omfang, men typisk skal hver influencer lave mindst 1 post og 1 story.

Ved giveaway’s skal deltagerne (følgerne) som et krav følge kundens instagram side og @minflu.microinfluencers, alternativt influenten selv.  

Al kontakt til influenterne skal ske gennem chat modulet på Virksomhedens dashboard.

9.3 Efter kampagnens afslutning

Når en kampagne er afsluttet, kan MINFLU udarbejde en rapport til Virksomheden, med data fra kampagnen. Denne rapport samt alle billeder fra opslag som er lagt op af de involverede influenter, bliver herefter sendt til Virksomheden, til frit brug i egen markedsføring. Stories er ikke en del af kampagnerapporten.

10. Ansvar

MINFLU er ikke ansvarlig for hvad influenterne skriver i deres content, eller hvordan de opsætter content.

MINFLU kan ikke garantere et mersalg hos kunden i kampagnens løbetid.

MINFLU kan ikke holdes ansvarlig for influencernes opslag, om de laver det antal opslag de er forpligtet til, eller om de angiver de af virksomheden angivne tags og hashtags der ønskes. MINFLU gør dog alt for at influenterne opfylder opgaven.

Rapporten som Virksomheden efterfølgende modtager, indeholder data fra influenternes posts, indeholdende det kampagnehashtag der angives ved oprettelse af kampagnen. Dvs. at der ikke kan laves analyse af opslag, hvor kampagnehashtag ikke er indtastet af influenterne.

11. Priser

Kontakt os og få de bedste priser på influencer marketing, ved valg af MINFLU service.

12. Privatlivspolitik

12.1 MINFLU videresælger ikke personlige oplysninger og videregiver ikke Virksomhedens personlige oplysninger til andre. De
personlige oplysninger er kun registreret hos MINFLU.
For at Virksomheden kan køre kampagne hos MINFLU har vi brug for følgende oplysninger:

  • Virksomhedsnavn
  • Navn
  • E-mailadresse
  • CVR-nummer

Vi foretager registreringen af Virksomhedens oplysninger og behandlingen heraf med det formål, at kampagnerne kan benyttes og MINFLU kan levere den ønskede service, og de behandles for at kunne levere de aftalte ydelser og opfylde nærværende aftale. Herudover registrerer vi din løbende brug
af platformen og trafikken på vores website (via bl.a. cookies) for at forbedre vores tjeneste, vores udbud af produkter, og for at kunne sende dig de meste relevante informationer om vores tjenester. Du kan læse mere om brugen af cookies på vores website, og du kan altid fravælge cookies.

Oplysninger opbevares kun så længe, det er nødvendigt for at opfylde et eller flere af de formål, som fremgår ovenfor – som udgangspunkt så længe aftalen er i kraft. Vi kan dog opbevare personoplysningerne i en længere periode, hvis det er påkrævet i henhold til lovgivningen, f.eks. bogføringsloven, eller hvis det er nødvendigt for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Som udgangspunkt gemmes ingen oplysninger i længere tid end 5 år fra ophør af aftalen. Oplysningerne kan også blive anonymiseret og brugt til statistik og analyse.

Kun relevante ansatte hos MINFLU har adgang til de oplysninger der registreres på aftalen. 

Som kunde hos MINFLU har Virksomheden ret til at gøre indsigelse mod registreringen og behandlingen, herunder kræve at fejlagtige data
rettes og at oplysninger slettes (idet MINFLU dog kan have ret til fortsat at opbevare visse oplysninger, hvis der er pligt/hjemmel
hertil i anden lovgivning f.eks. bogføringsloven). Virksomheden har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om Virksomheden.
Disse rettigheder har Virksomheden efter Persondatareglerne og henvendelse i forbindelse hermed rettes til MINFLU via e-mail

Den dataansvarlige hos MINFLU er Kim S. Kristensen og Virksomheden kan altid rette spørgsmål til både disse betingelser som vores
håndtering af personoplysninger ved at skrive til os på e-mail: hello@minflu.com eller kontakte os på telefon 52111677 på alle hverdage mellem kl. 8.00 og kl.
15.00.

Vil du som Virksomhed klage over vores behandling af dine personoplysninger kan du klage til os eller også indgive en klage til
Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, tlf. 33 19 32 00 eller e-mail dt@datatilsynet.dk.

13. Cookies

www.minflu.com anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig. Du
kan læse mere om vores brug af cookies på websitet hvor du også bliver spurgt om du kan acceptere brugen heraf.
Du kan til enhver tid slette cookies fra din computers browser.

 
Privacy & Cookies Policy