I en Instagram-verden hvor der er mere og mere konkurrence omkring følgernes opmærksomhed, så er du nødt til som micro-influencer at skille dig ud og især i dine Instagram-opslag, som kan og gerne skal være det, folk falder for. Her får du nogle tips til at gøre din Instagram bedre og få dine opslag til at skille sig ud.
1. Vis hvem du er
Hvem er DU? Personen bag profilen. I dine opslag er du nødt til at vise bare lidt af dig selv. Ikke i hvert post og ikke mere end du gerne vil, men alligevel tilpas meget til, at både dine følgere og brands kan se, hvem du er. Hvis du glemmer dig selv, kan din profil lige så godt være falsk. Og dine følgere har brug for at se lidt personlighed. Det samme gælder de brands, som gerne vil hyre dig som micro-influencer. Det er nødvendigt, at det er DIG.
2. Fortæl historien
Hvert post eller indlæg skal ligesom have en historie. Måske er det nødvendigt med mere end ét billede til at fortælle historien, og måske skal du også hive din Instagram-story ind, men pointen er, at du gerne vil fortælle noget. Ikke noget stort eller meningsfuldt for hele samfundet, men alligevel en historie om et produkt eller din dag.
3. Vær kreativ
Denne her er måske det mest vigtige skridt til at få mere opmærksomhed på Instagram. Du skal være kreativ. Være speciel. Hvis du gerne vil skille dig ud, så er det nødvendigt, at du tænker anderledes end de andre influencere. Tænk udenfor boksen, når du laver et post og især som micro-influencer. Jo mere kreativ du kan være omkring dit motiv eller settingen på billedet desto bedre.
4. Visuel ensartethed
Din Instragramprofil skal have en visuel ”kæde” – en ensartethed. Hvilket betyder, at du skal have en bestemt form eller måde, hvorpå dine posts ser ud. Det behøver ikke være præcis det samme hele vejen igennem, men du kan for eksempel bruge det samme filter eller en bestemt ramme omkring dit billede. På den måde er der en pæn linje – eller ”kæde” – igennem diien billeder, når folk besøger din profil. Blandt andet kan du finde vildt meget inspiration lige her, hvor der er blevet samlet sjove og skøre idéer til, hvordan du kreativt få en ensartethed i dit feed.
5. Lidt ekstra
Selvfølgelig har Instagram sine egne filtre, men hvis du gerne vil stikke lidt ud, så kan du bruge forskellige apps ”udenfor” Instagram til både dine billeder og videoer. VSCO Denne app har mange forskellige filtre og redigeringsværktøjer, mange flere end din Instagram-app. For eksempel kan du redigere i din egen hudtone, hvis du vil. Men ikke noget med at gøre billedet for perfekt eller urealistisk. Det skal stadig være dig. Læs mere om appen her. Pixlr Den her er en endnu sjovere app til at redigere billeder med. Du kan lægge sjove og cool overlays med forskellige teksturer. Du har også muligheden for at putte tekst på billedet. Og det kan være en sjov måde at skille sig ud på. Tjek appen ud her. Videohance Hvis du er typen af influencer, som poster mange videoer, så kan denne app hjælpe dig med at redigere dem. Den åbner en helt ny verden af filtre og overlays, meget mere end dine Instagramfiltre. Læs mere om appen her.
6. Analyseværktøjer
For at skille sig ud er det måske også nødvendigt for dig at finde ud af, hvem dine følgere er, så du kan målrette dine nye filtre og seje visuelle ”kæder” mod dem. Samtidig kan analyseværktøjer være gode at have, så du kan vise brandet eller bureauerne, der gerne vil hyre dig, hvordan det går. Instagram Insights Denne her er til, når du har konverteret din Instagram-profil til en ”business page”. Siden Facebook købte Instagram, har det været meget nemmere at få indblik i din Instagram, og det er blevet meget mere brugervenligt. Det er en perfekt måde til at lære dine følgere at kende. Læs mere om Insights her. Hootsuite Hootsuite er også en måde at lære dine følgere at kende på – hvor de bor, hvor gamle de er osv. Hvis du er en influencer med flere platforme, kan du connecte dem allesammen til din Hootsuite-konto. Samtidig kan du bruge appen til at poste ting på Instagram et par dage frem i tiden. Tjek ud, hvordan du bruger den her.
Kilde: HubSpot, SociallySorted, Makeofus